Birk Stål har fra årsskiftet 2010/2011 indgået samarbejde med den kendte tyske producent EDT GmbH vedrørende salg af udstyr til hygiejnesluser i Skandinavien. EDT GmbH er kendetegnet ved innovativ udvikling af maskiner og udstyr i rustfrit stål til fødevareindustrien. Sammen med EDT GmbH er Birk Stål nu i stand til at dække ethvert behov i forbindelse med indretning af hygiejnesluser og udstyr til hygiejneområdet.
Med sterilisatorer og vaske har Birk Stål i lang tid været med helt fremme blandt de mest foretrukne producenter i Danmark. Programudvidelsen er en naturlig fortsættelse heraf og betyder at vore kunder nu kun behøver handle ét sted.
Birk Stål hygiejneprogrammet består af:
• Kundetilpassede løsninger til rengøring af såler, kanter og skafter
• Håndhygiejne – herunder Birk Ståls egne vaske
• Skabe mv. i rustfrit stål
• Tørrere til sko, støvler og handsker
• Drejekryds, låger og gelænderløsninger
• Udstyr til rengøring af forklæder og brynjehandsker
• Rustfrit inventar